I mange familier er mor hende, der har overblikket, styrer børnenes sociale liv, kommunikerer med skolen eller børnehaven og holder i hånden, når barnet skal til lægen. Mor er oftest familiens primus motor, og sådan er det også hjemme hos journalist og vært Mette Cornelius. En ordning, som fungerede, da der var ét barn, blev sværere, da de blev til to, og gik helt skævt, da tredje barn landede i hendes arme.